Rebozo massage

Rebozo massage er en praksis der har været anvendt af mexicanske jordemødre gennem hundredvis af år. De senere år har den også gjort sit indtog hos jordemødre og doulaer i mange andre lande. Og det er ikke uden grund.

Ved rebozo massage ryster og vugger man den gravide mave med en rebozo, som er et stort tørklæde skabt til formålet.

Herved opnår man en meget dybdegående massage af musklerne, som kan være svært at opnå med en alm massage. 

Hvilket er med til at lindre mange graviditetsgener såsom bækkensmerter og væskeophobninger. Samtidig med at det aflaster, beroligede og udstrækker den gravide krop. Hvilket er med til at skabe ro og bedre kropskontakt.

Rebozo anvendes under graviditet til ro og velvære, samtidig med at det inviterer barnet til at placere sig mest hensigtsmæssigt og dybere i bækkenet.

Under fødslen anvendes rebozo bla. ved manglende fremgang, hvis barnet står skævt og til at hjælpe barnets nedtrængning i bækkenet på vej.

 

 


Jeg tilbyder både rebozo massage her hos mig, eller hvor jeg kommer ud til dig.

Derudover tilbyder jeg også rebozo massage med instruktion til din partner, så I på den måde selv lærer de grundlæggende teknikker og kan gøre brug af det under graviditet og fødsel.

Kontakt mig endelig hvis du ønsker at høre nærmere. Du kan også finde priser her på siden.